Deltagerinformation

En god smertebehandling er en nøglesten for at få patienter sikkert og effektivt igennem et operationsforløb. For at opnå dette kombineres forskellige typer smertestillende medicin og metoder. De mest almindeligt anvendte er paracetamol (pamol, panodil osv.) og ”gigtmedicin” (f.eks. ibuprofen, ipren, ibumetin osv.). Disse lægemidler har veldokumenteret smertestillende effekt givet enkeltvis, men vi véd ikke om kombinationsbehandling er bedre end med hvert lægemiddel for sig.

Vi ønsker i PANSAID forsøget at undersøge smertestillende og skadelige effekter ved brug af kombinationer af paracetamol, og ”gigtmedicin” i forskellige doser på patienter, der er blevet opereret med indsættelse af en ny hofte.

Studiet kan bidrage til at give patienter den bedste kvalitet og sikreste behandling efter operationer. Forsøgets resultater forventes at få indflydelse på den smertebehandling både nationalt og internationalt.

 

Du kan læse mere om forsøget i nedenstående dokument, ”Deltagerinformation”, og om dine rettigheder som forsøgsdeltager. Du er altid velkommen til at kontakte forsøgsansvarlige læge Kasper H. Thybo på tlf.: 56514793 eller e-mail: khty@regionsjaelland.dk

 

PAracetamol and NSAID

Webmaster: Daniel Hägi-Pedersen